Dette projekt indeholder en simpel skabelon til udvikling af prototyper i kurset Interaktionsdesign (som udbydes på Aarhus Universitet).
For at kunne anvende "live reload" – dvs. browseren automatisk opdaterer siden når ændringer forekommer – skal NodeJS installeres på maskinen der udvikles på. Du kan finde NodeJS her.
I skabelonens index.html
indlæses jQuery og Font Awesome (se head tag), hvilket gør det muligt at anvende disse biblioteker uden at foretage sig yderligere.
Font Awesome er et CSS-bibliotek der tilbyder en række skalerbare vektor ikoner, som kan anvendes ved brug af et italics tag og class attributten. Et eksempel kunne være
<i class="fa fa-umbrella"></i>
hvilket giver et paraply ikon.
Læs selv mere på deres hjemmeside.
jQuery er et Javascript-bibliotek, som gør det nemt at arbejde med HTML DOM operationer, håndtering af events, animationer, etc. Et eksempel på jQuery kunne være
$('#button').click(function(){
console.log('Hello World!');
});
som printer 'Hello Word' i konsollen, hvert gang der bliver klikket på elementet med id'et button.
Læs selv mere på deres hjemmeside.
Når NodeJS er installeret på maskinen, skal der navigeres (vha. Terminalen eller Windows Command Prompt) hen til folderen med skabelonen. Dernæst køres kommandoen
npm install
Herefter er live-server
installeret lokalt i folderen. (live-server
kan også installeres "globalt" ved at skrive npm install -g live-server
. Gøres dette startes en server ved at skrive live-server
i folderen). Nu kan serveren startes med kommandoen
npm start
Hver gang ændringer foretages og gemmes, vil browseren automatisk opdatere. Tryk ctrl+c
for at stoppe serveren.
Det var alt – god fornøjelse!